Lundbeck bakker op i kampen mod hjertestop

Lundbeck går ind i kampen mod hjertestop og bliver en af vores største Hjerteassistance sponsorere.
Julen er hjerternes fest ❤️ derfor er vi glade for, og stolte over, at kunne præsentere vores nye sponsor, Lundbeck, der ønsker at støtte vores arbejde i kampen mod hjertestop.
Lundbeck sponsorerer ikke blot hele 13 hjertestartere – de tilmelder også 13 af deres egne medarbejdere, som hjerteassistenter. Disse medarbejdere er frivillige brandfolk hos Lumsås Brandstation i Odsherred Kommune, parallelt med deres arbejde hos Lundbeck.
Det betyder at vi fremover har endnu flere erfarne hjerteassistenter og hjertestartere, til at gøre en forskel i lokalområderne.
Hjerteassistance teamet vil gerne tage denne mulighed for at sige tak til Lundbeck og deres medarbejdere for deres enorme støtte, som både hjælper os hos Hjerteassistance, men også de personer der får brug for dem, ved akut opstået hjertestop.
Tak!